Sikker blanding og ventilation

Den største fare: støv

Den største langsigtede fare ved arbejde med glasur er støv, frem for alt respirabelt krystallinsk silica: partikler af kvarts eller cristobalit (krystallinske former af silica), der er så små, at de når dybt ned i lungerne. Krystallinsk silica kan udgøre omkring 10 til 60 % af en glasurs tørvægt, og de fleste lertyper (undtagen kaolin) og mange feldspater indeholder også fin kvarts. Den britiske arbejdsmiljømyndighed Health and Safety Executive (HSE) skriver, at dette støv »er meget fint og usynligt i almindelig belysning«, så et rum, der ser rent ud, er ikke et bevis på, at luften også er det.

Indåndes støvet over længere tid, kan det give silikose (stenlunger), en lungesygdom, som HSE beskriver som »alvorlig og uoprettelig«, og som kan »medføre varig invaliditet og tidlig død«. Det kan også give KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom: langvarig bronkitis og emfysem), som rygning forværrer. IARC, Verdenssundhedsorganisationens kræftagentur, placerer indåndet krystallinsk silica i gruppe 1, »kræftfremkaldende for mennesker«.

Silica bliver ikke til dampe i ovnen, og en våd glasur udgør ingen fare ved indånding, medmindre den sprøjtes: sprøjtetåge indeholder silica og tørrer til støv (se Sprøjtning nedenfor). Der skal passes på, når materialet er tørt: ved åbning af sække, ved afvejning, når pulver røres op i vand, og ved oprydning af dryp, sprøjtetåge og spild, når det er tørret og blevet til støv igen.

Grænseværdier

Reglerne for arbejdspladser fastsætter en grænseværdi: den største mængde silica, en ansat må indånde, som gennemsnit over en arbejdsdag på 8 timer, angivet i milligram (mg) eller mikrogram (µg, tusindedele af et milligram) pr. kubikmeter luft.

Grænseværdier på arbejdspladsen for respirabelt krystallinsk silica (gennemsnit over 8 timer)
Region	Grænseværdi	Bemærkninger
USA	0,05 mg/m³ (50 µg/m³)	OSHA’s grænseværdi. Arbejdsgivere skal begynde at træffe foranstaltninger ved 25 µg/m³, »aktionsværdien«.
Storbritannien	0,1 mg/m³	Eksponeringen skal desuden holdes »så lav, som det med rimelighed er praktisk muligt«.
Den Europæiske Union	0,1 mg/m³	Bindende grænseværdi (direktiv 2017/2398). Nogle medlemsstater fastsætter lavere grænseværdier.
Australien	0,05 mg/m³	Siden juli 2020. I juni 2026 støttede de fleste ministre ikke en sænkning til 0,025.
New Zealand	0,025 mg/m³	Siden 2023. WorkSafes standarder er vejledende, ikke lovfastsatte grænseværdier.

Nogle sider angiver 0,025 mg/m³ for Australien, men den officielle grænseværdi er stadig 0,05. Rådet er under alle omstændigheder det samme: hold støvet så lavt som muligt.

Flere af EU’s medlemsstater fastsætter lavere grænseværdier end EU. Grænseværdien der, hvor du bor, den lov, der fastsætter den, og den nationale myndighed for arbejdsmiljø:

Grænseværdi i

Grænseværdien på arbejdspladsen for respirabelt krystallinsk silica i Danmark, som gennemsnit over 8 timer (kontrolleret den 8. oktober 2026)
Kvarts	0,1 mg/m³
Cristobalit	0,05 mg/m³

En bindende grænseværdi. Fastsat i Bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier for stoffer og materialer, bilag 2. Den samme som EU’s bindende grænseværdi.

Den nationale myndighed for arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet. Myndighedens side om silica.

Kontrolleret på: retsinformation.dk og at.dk.

Det er grænseværdier for arbejdspladser. De forpligter arbejdsgivere, så ingen fører tilsyn med en keramiker, der arbejder alene derhjemme, men fællesværksteder og skoler med ansatte er som regel omfattet (tjek de lokale regler). Støvet er det samme derhjemme, og grænseværdierne viser farens størrelsesorden: 25 til 100 milliontedele af et gram i hver kubikmeter luft, som gennemsnit over en dag.

Næsten ingen har målt støvet i hobbyværksteder, så vi foreslår, at alt arbejde med tørt pulver behandles som støvende arbejde.

De vaner, der betyder mest

Det meste af beskyttelsen kommer fra vaner, ikke fra udstyr. HSE’s råd til keramikværksteder begynder med at undgå pulver og arbejder sig derfra nedad.

Undgå pulveret, hvor det er muligt

Køb færdigblandet våd glasur, når det passer til arbejdet. HSE’s første forslag er »Køb glasur, der er klar til brug, når det er muligt«, eller glasur som granulat eller som glasurvælling.
Vælg sikrere opskrifter. HSE foreslår »glasurer, der indeholder mindre krystallinsk silica«. Digitalfire foreslår en fritte (fabriksfremstillet glas, malet til pulver, som opløses langt mindre end ufrittede råvarer) i stedet for ufrittet bariumkarbonat, og en universalfarve (en fabriksfremstillet keramisk farve) i stedet for store mængder mangan, kobolt eller nikkel til sort.

Når der alligevel bruges pulver

Øs forsigtigt. HSE skriver »Hæld/øs forsigtigt fra sække« og råder til at undgå store, dybe beholdere, så støvet ikke falder så langt.
Hold lågene på, når en beholder ikke er i brug, også mellem vægten og spanden.
Arbejd et sted uden træk. Afvej væk fra døre, vinduer og gangarealer, og hold andre mennesker ude af rummet.
Kom pulveret i vandet. Vi foreslår, at vandet hældes i spanden først, og at pulveret tilsættes forsigtigt, i stedet for at hælde vand på en tør bunke. Det er almindelig praksis, ikke en regel fra kilderne.
Rør med et røreredskab, ikke med hænderne, og bær handsker.
Hold det vådt. Tør vådt spild op, »så det ikke tørrer ud«, og opbevar våde rester i tætsluttende beholdere.
Pas på sækkene. Der sidder støv på sækkenes yderside. Rul tomme sække forsigtigt sammen, og kom dem i en pose, før de smides ud.
Opbevar pulvere tildækket, ikke direkte på gulvet og væk fra steder, hvor folk går.

En fornuftig prioritering

Køb færdigblandet våd glasur, og spring pulveret over.
Bland af pulver under en hætte med udsugning eller udendørs i stille vejr væk fra andre mennesker; bær åndedrætsværn i begge tilfælde.
Indendørs uden hætte: åndedrætsværn, forsigtig øsning, låg på og vådrengøring med det samme.

Denne prioritering er vores forslag, bygget på HSE’s princip om først at undgå pulver. Afvejning og blanding trin for trin står i Sådan laver man en glasur.

Åndedrætsværn

Et åndedrætsværn er en maske, der er certificeret til at filtrere fine partikler fra den luft, der indåndes. Det virker kun, når det slutter tæt til ansigtet, og det er en støtte til gode vaner, ikke en erstatning for dem.

Klasser efter region

Klasser af partikelfiltrerende åndedrætsværn efter region (grove ækvivalenter for glasurstøv)
Region	Almindelig klasse	Højere klasse	Se efter
USA	N95	P100	NIOSH-godkendelse på masken eller emballagen
Storbritannien og EU	FFP2	FFP3	EN 149 på engangsmasker; EN 140 halvmasker med EN 143 P2- eller P3-filtre
Australien og New Zealand	P2	P3	AS/NZS 1716

Den højere klasse filtrerer en større andel af de fine partikler. Kilderne er uenige om, hvad et australsk P3 filtrerer (mindst 99 % eller mindst 99,95 %), så køb den certificerede klasse, der sælges i regionen. En genanvendelig halvmaske (der dækker næse og mund, med udskiftelige filtre) med P100-filtre (P3 uden for USA) er et almindeligt valg i værksteder.

Pasform og tætning

En maske, der lækker, lader støv komme ind omkring kanterne, uanset klasse. HSE advarer om, at skægstubbe og skæg »gør det umuligt at få en god tætning«.

Barbér dig lige før arbejdet. Rådene er forskellige om, hvor nylig »glatbarberet« skal være. En britisk producent, der henviser til HSE, siger barberet inden for 8 timer, før arbejdet begynder. Den australske og newzealandske standard for fit-test beder om en barbering før en fit-test, »helst inden for 12 timer«. At barbere sig lige før arbejdet opfylder begge.
Hvis skægget beholdes, kræver et løstsiddende turboudstyr (PAPR: en hætte eller hjelm med en blæser, der leverer filtreret luft) ingen tætning mod ansigtet.
Vælg den rigtige størrelse. Dårlig pasform er en stor årsag til lækager. Arbejdspladser bruger en fit-test, en kontrol af, at en bestemt maske slutter tæt på et bestemt ansigt. Hjemme foreslår vi at følge producentens anvisninger til at kontrollere tætningen hver gang masken tages på.

Efter vores mening betyder pasformen mere end klassen: en velsiddende N95, FFP2 eller P2 klarer sig som regel bedre end en løstsiddende P100.

Hvornår man bærer et

HSE siger, at et åndedrætsværn »normalt ikke er nødvendigt«, hvor afvejning og blanding foregår i en ventileret indkapsling, men »kan være nødvendigt til vedligeholdelse og rengøring«. De fleste hjemmeværksteder har ingen indkapsling, så vi foreslår at bære et (mindst N95, FFP2 eller P2; P100, FFP3 eller P3 er bedre) hver gang:

poser åbnes, eller pulver hældes ud;
pulvere afvejes og røres ud i vand;
tør glasur eller forglødet gods skrabes, slibes eller males;
noget tørt gøres rent, eller en støvsuger tømmes;
glasur sprøjtes (i et sprøjteskab: se nedenfor).

Hvad der ikke er et åndedrætsværn

Kirurgiske mundbind, stofmasker og simple støvmasker (»nuisance dust«-masker) uden NIOSH-, EN 149- eller AS/NZS 1716-mærkning. Vi ville ikke stole på dem til glasurstøv.
Et partikelfiltrerende åndedrætsværn »beskytter ikke mod gasser, dampe« (OSHA), så det gør intet mod ovndampe.
Pas godt på det: OSHA bemærker, at et snavset eller forkert brugt åndedrætsværn »kan blive en fare«. Opbevar det rent, væk fra støvet arbejdstøj.

Rengøring, tøj og hænder

Støv, der lægger sig på gulve, arbejdsborde og tøj, hvirvles op i luften igen, hver gang det forstyrres. Efter forsigtig håndtering er vådrengøring den mest nyttige vane, man kan have.

Gør rent med vand

Vask gulv og tør af med vand. University of Utah anbefaler at vaske gulve og arbejdsflader med en våd moppe dagligt, og HSE beder arbejdspladser om at vaske ned ved slutningen af hver dag. Derhjemme foreslår vi at tørre af og vaske gulv efter hver blanding.
Fej og børst aldrig tørt, og brug aldrig trykluft. OSHA forbyder disse metoder, hvor de øger eksponeringen, og HSE siger, at støv aldrig må børstes eller blæses af hud eller tøj.
Støvsug kun med en maskine, der er bygget til fint, sundhedsskadeligt støv: HEPA i USA (et filter, der fanger mindst 99,97 % af partikler på 0,3 µm i diameter), eller mindst støvklasse M i Storbritannien og EU. Andre steder skal der kigges efter en tilsvarende klassificering. Almindelige værkstedsstøvsugere og husholdningsstøvsugere er ikke klassificeret på den måde, og vi ville ikke bruge dem, da fint støv kan passere igennem og ud med afkastluften. Bær åndedrætsværn, når en støvsuger tømmes.

Tøj, mad og hænder

Bær tøj, der kun bruges i værkstedet, af et tætvævet stof, der ikke holder på støv, og vask det ofte (Utah foreslår ugentligt) adskilt fra andet vasketøj. HSE bemærker, at støvet tøj bliver ved med at udsætte den, der bærer det, for støv, efter arbejdet er slut, så vi foreslår at skifte tøj, før man går ind i resten af huset.
Spis, drik og ryg ikke i værkstedet. Som Digitalfire udtrykker det: »man bør ikke forveksle bariumkarbonat med strøsukker, når man laver kaffe«. Mærk alle beholdere.
Vask hænderne før spisning, drikning, rygning eller toiletbesøg, og rens under neglene. Brug varmt vand og mild sæbe frem for et slibende rengøringsmiddel.

Hvordan støv og råvarer holdes væk fra børn og kæledyr, står i Forgift ikke familien.

Lokal udsugning og sprøjtning

Lokal udsugning

Lokal udsugning (LEV, også kaldet punktudsugning) fanger støvet, hvor det opstår: en hætte eller indkapsling over arbejdet med en ventilator, der trækker luften væk fra ansigtet og ud af bygningen. Det meste støv opstår ved afvejningen, så HSE beskriver en lukket afvejningsstation med en lille åben front, og Digitalfire en udsugningshætte med slidser over vægten. Har værkstedet en, gælder HSE’s råd til arbejdspladser:

placér den væk fra døre, vinduer og gangarealer, for træk ødelægger virkningen;
luk ren erstatningsluft ind (frisk luft, der erstatter den luft, ventilatoren fjerner, gennem en dørsprække, et vindue eller et luftindtag);
før afkastluften udendørs, væk fra døre, vinduer og luftindtag;
kontrollér, at den er tændt og virker, før arbejdet begynder.

Ingen kilde angiver luftmængder for en udsugningshætte i et hobbyværksted. Uden hætte må man forlade sig på forsigtig håndtering, åndedrætsværn og vådrengøring.

Sprøjtning

HSE advarer om, at sprøjtning »kan danne tåger, der indeholder RCS« (respirabelt krystallinsk silica), og at »glasurtåger tørrer hurtigt og bliver til støv«. Alle de kilder, vi fandt, siger, at der kun må sprøjtes inde i en kabine med udsugning.

HSE ønsker en indkapsling med udsugning og, »hvor det er muligt, en sprøjtekabine med vandgardin«, som fanger sprøjtetågen i vand.
Brug en drejeskive i kabinen, bær nitrilhandsker og åndedrætsværn, og rengør kabinen og dens filter, før sprøjtetågen tørrer.
Når forglødet gods børstes fri for støv før glaseringen, giver det også støv; vi foreslår i stedet en fugtig svamp.

Er der ingen sprøjtekabine med udsugning, så sprøjt ikke. Pensl eller dyp i stedet: HSE nævner pensling og dypning som måder at danne mindre luftbåren silica på.

Udluftning af ovnen

Hvad en brænding afgiver

Hver brænding afgiver røggas, også når der kun er ler i ovnen. Der frigives vand og kuldioxid sammen med »en smule kulilte« fra organisk materiale, der brænder, og Dave Finkelnburg, der skriver i Ceramics Monthly, kalder risikoen for kulilte »den mest umiddelbare fare«. Kulilte (CO) er en gas, der fratager kroppen ilt og giver træthed, hovedpine og svimmelhed. Svovl i pibeler og stentøjsler giver forglødninger deres lugt af rådne æg, og svovldampe svider i øjne, næse og lunger.

Glasurråvarerne bidrager med mere. Nogle metaloxider danner dampe, »især kobber, zink, mangan«, som kan give metalrøgfeber, en sygdom med kulderystelser og feber. Bly »fordamper ved lavere temperaturer«, og flusspat, kryolit og lepidolit afgiver fluorforbindelser. Ingen har offentliggjort målinger fra hobbyovne, så vi foreslår, at ovnen luftes ud ved hver brænding.

Bundudsugning

En bundudsugning er en lille ventilatorenhed, der monteres på ovnen. Den trækker lidt luft ud af brændkammeret, fortynder den med luft fra rummet og leder den udendørs gennem et rør, så røggassen fanges, før den når ud i rummet. Ovnproducenten Skutt skriver, at alle ovnproducenter anbefaler en.

Den kræver erstatningsluft. Skutts EnviroVent 2 sender 140 kubikfod (ca. 4 m³) luft udendørs hvert minut, og lige så meget skal komme ind igen.
Den fjerner »kun sundhedsskadelige dampe, ikke varme« (Skutt) og bør køre uafhængigt af bygningens opvarmning og køling.
Før aftrækket udendørs, væk fra vinduer, døre og luftindtag. Finkelnburg anbefaler en radialventilator (centrifugalventilator), ikke en propelventilator.
Nogle lokale regler kræver udsugning fra ovnen, så tjek, hvad der gælder lokalt.

En udsugningshætte (en emhætte over ovnen) er alternativet. Den suger røggas, der slipper ud, ind sammen med meget luft fra rummet, men trækker intet ud af selve ovnen, og den kræver også erstatningsluft.

Hvor ovnen skal stå

Vi foreslår en garage, et skur eller et rum, der kun bruges til ovnen, frem for et beboelsesrum, og et sted, der kan lukkes af for børn og kæledyr, som Skutt råder til.
Sikkerhedsafstande. Kilderne er uenige: Skutt angiver mindst 18 tommer (46 cm) til enhver væg eller ethvert brændbart materiale (alt, der kan brænde), mens CIRMA, et forsikringsselskab i Connecticut, foreslår 3 fod (0,9 m) til alt brændbart. Følg ovnens brugsanvisning; findes der ingen, så hold 18 tommer til vægge og 3 fod til alt, der kan brænde.
Gulv. Brug et ubrændbart gulv som beton eller keramiske fliser, aldrig træ, tæppe eller vinyl. Hold brædder, papir og opløsningsmidler væk fra ovnen.
El. CIRMA anbefaler en egen gruppe i eltavlen, ingen forlængerledninger eller overspændingsbeskyttere, udtrukket stik mellem brændingerne og en brandslukker inden for 25 fod (7,6 m).
Varme i rummet. Ifølge Skutt skal rummet holdes under 38 °C (100 °F), ellers kan styringen slukke ovnen. Da udsugningen ikke fjerner varme, kan et lille rum også have brug for en ventilator. Sørg for, at sprinklerhoveder og varmefølere ikke sidder lige over ovnen.
Kuliltealarm. Vi har ikke fundet nogen regel, der kræver en ved en elektrisk ovn, men organisk materiale, der brænder, danner CO, så en alarm i ovnrummet og rummene ved siden af er et fornuftigt og billigt skridt (se Forgift ikke familien).

Raku giver store mængder røg og CO; Utah råder til at brænde raku udendørs, væk fra luftindtag og vinduer. Om selve brændingen: se Brænding i en enkel ovn.

Råvarer, der kræver mest omhu

De fleste glasurråvarer, herunder silica, ler, feldspater og fritter, er først og fremmest en støvrisiko, som vanerne ovenfor holder styr på. En kortere liste er giftig i sig selv, ved indånding, indtagelse eller hudkontakt. Digitalfire tilføjer, at universalfarver generelt er meget sikrere end rå oxider, og at »ubalancerede glasurer, der afgiver giftige metaller, kan laves af alle råvarer«: fødevaresikkerhed afhænger af hele opskriften, ikke af én ingrediens.

En IARC-gruppe er en kræftklassificering: gruppe 1 betyder »kræftfremkaldende for mennesker«, gruppe 2A »sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker«, gruppe 2B »muligvis kræftfremkaldende for mennesker« og gruppe 3 »kan ikke klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende egenskaber for mennesker«, hvilket betyder, at der er for lidt belæg til at vurdere det ene eller det andet.

Glasurråvarer, der kræver ekstra omhu
Råvare	Fare	Forholdsregel
Blyforbindelser og blyfritter	»Meget giftigt ved indånding eller indtagelse«; fordamper i ovnen ved lavere temperaturer end de fleste glasurråvarer.	Undgå; Digitalfire siger: kun for eksperter. Gå ud fra, at enhver glasur, der ikke er mærket »blyfri« eller »leadless«, indeholder bly.
Bariumcarbonat	Uopløseligt i vand, men opløses i mavesyre; påvirker hjertet og musklerne (uregelmæssig hjerterytme, lavt kalium).	En bariumfritte eller strontium, hvor opskriften tillader det; åndedrætsværn; mærket beholder.
Mangandioxid	Støv eller røg kan give manganforgiftning, en sygdom i nervesystemet, der ligner Parkinsons sygdom, som regel efter 1 til 3 års eksponering. Røg kan give metalrøgfeber.	Sorte universalfarver i lave procenter i stedet; luft ovnen ud.
Kaliumdichromat og chromoxid	Chrom(VI), som i dichromat, er IARC gruppe 1. Den klassificering omfatter ikke chrom(III), som i chromoxid.	Undgå dichromat. Vi anser chromoxid for langt mindre farligt, men hold dets støv nede.
Kobolt	Opløselige kobolt(II)-salte IARC 2A; kobolt(II)oxid 2B; sort Co₃O₄ gruppe 3. Koboltcarbonat er klassificeret i EU som: kan fremkalde kræft ved indånding, kan skade fertiliteten og mistænkes for at forårsage genetiske defekter (H350i, H360F, H341).	Hold støvet nede; universalfarver til sort.
Nikkelforbindelser	Blandt University of Utahs kendte eller sandsynlige kræftfremkaldende stoffer for mennesker.	Universalfarver i stedet for høje procenter.
Cadmium og selen, rå eller i universalfarver	Cadmiumforbindelser er blandt Utahs kendte eller sandsynlige kræftfremkaldende stoffer for mennesker.	»Kun af eksperter« (Digitalfire); læs sikkerhedsdatabladet for hver universalfarve.
Antimon og vanadium	Trivalent antimon (som i antimontrioxid) IARC 2A; vanadium »meget giftigt ved indånding«.	Vanadium kun for eksperter; hold antimonstøvet nede.
Kobber og zink	Ovnrøg kan give metalrøgfeber; rå zinkoxid »anses generelt ikke for farligt«.	Luft ovnen ud.
Lithiumcarbonat	»Meget giftigt ved indånding«. Et ekspertudvalg i EU konkluderede, at det kan skade fertiliteten, det ufødte barn og børn, der ammes; formel vedtagelse var ikke bekræftet, da vi tjekkede.	Handsker og åndedrætsværn; opbevar uden for børns rækkevidde. Vi foreslår ekstra omhu under graviditet og amning.
Borax og borsyre	Klassificeret i EU som »kan skade forplantningsevnen; kan skade det ufødte barn«.	Handsker; bor fra en fritte, hvor det kan lade sig gøre.
Soda, pottaske, alkaliske feldspater	Hudirriterende.	Handsker.
Fluorspat, kryolit, lepidolit	Afgiver fluorgasser ved brænding; fluorspat irriterer også huden.	Led ovndampene ud i det fri; handsker.
Talkum	IARC 2A siden juli 2024; talkum forurenet med asbest tæller som asbest, gruppe 1.	Pladeformet (ikke fibret), asbestfrit talkum; kontrollér dets sikkerhedsdatablad.

Borax, borsyre, soda og pottaske opløses i vand, så vi anser dem for dem, der mest sandsynligt optages gennem skadet hud eller sluges fra uvaskede hænder.

Hvis en opskrift kræver rå bariumcarbonat, meget mangan eller et bly- eller cadmiummateriale, så led efter en version, der bruger en fritte eller en universalfarve i stedet. Glazecalc kan sammenligne kemien i originalen og ombytningen; test derefter den nye glasur.

Handsker, hud og øjne

Hud

Bær handsker ved arbejde med våd eller tør glasur; ifølge Utah »skal de bæres«. HSE nævner nitril til sprøjtning. Ingen kilde sammenlignede handskematerialer, så vi foreslår nitril til alt arbejde med glasur.
Beskyttelsescreme er ikke handsker. HSE: »›Beskyttelsescremer‹ er ikke ›flydende handsker‹«.
Kvartsstøv og vådt arbejde giver begge kontakteksem (rød, øm, revnet hud), og revnet hud lukker stoffer ind. Vask med varmt vand og mild sæbe, og brug en plejecreme efter arbejdet.
Dæk sår til. Bariumforbindelser menes for eksempel ikke at trænge gennem hel hud, men kan trænge gennem skadet hud.

Øjne

Bær sikkerhedsbriller, når glaserede emner slibes. Vi foreslår dem også, når der hældes pulver.
Når man kigger ind i en varm ovn. Ovne afgiver infrarød stråling (varme, man ikke kan se), som »kan forårsage grå stær«. De anbefalede beskyttelsestrin for briller med IR-filter er forskellige: 1,7 til 3,0 (University of Utah) og 2,0 til 5,0 (University of Calgary). Beskyttelsestrin 3 ligger inden for begge; vælg mørkere, hvis der kommer pletter i synet.

Sådan læses et sikkerhedsdatablad

Et sikkerhedsdatablad (SDS; på ældre står der MSDS) er leverandørens dokument om et produkts indhold, farer og håndtering. Alle råvarer og færdigkøbte glasurer bør have et; se på produktsiden, eller spørg leverandøren. Det har 16 punkter, og to er vigtigst:

Punkt 2, Fareidentifikation: klassificeringen, et signalord som »Fare«, farepiktogrammer (små advarselssymboler) og faresætninger.
Punkt 8, Eksponeringskontrol/personlige værnemidler: grænseværdier, de nødvendige tekniske foranstaltninger (ventilation og udsugning) og de værnemidler, der skal bruges.

Farepiktogrammer og faresætninger kommer fra GHS (Globally Harmonized System), det internationale system for mærkning af kemikalier. Borax har for eksempel farepiktogrammet GHS08 for sundhedsfare, signalordet »Fare« og faresætningen H360FD, »Kan skade forplantningsevnen. Kan skade det ufødte barn.« Så vidt vi ved, bruger sikkerhedsdatablade i Storbritannien, EU, Australien og New Zealand de samme 16 punkter.

Tjek, hvilken form for silica der er tale om. HSE advarer om, at krystallinsk silica »kan være fejlagtigt mærket som ›amorf silica‹«.
»Ikke klassificeret« er ikke det samme som »uskadelig«. En færdig glasur uden farepiktogrammer danner stadig kvartsstøv, når den er tør.

Denne vejledning samler offentliggjorte råd, men den erstatter ikke en råvares sikkerhedsdatablad, ovnens brugsanvisning eller de lokale regler. Hvor de afviger fra det, der står her, så følg dem.

Officiel vejledning efter region

Dette er de primære kilder, der er mest værd at læse. De fleste er skrevet til arbejdspladser, men rådene kan sagtens overføres til et hjemmeværksted.

USA: OSHA’s standard for silica (29 CFR 1910.1053) og OSHA’s råd til personer, der selv vælger at bære åndedrætsværn; NIOSH’s advarsel om silikose.
Storbritannien: HSE’s faktaark »COSHH essentials« for keramik (COSHH er reglerne Control of Substances Hazardous to Health, om kontrol med sundhedsskadelige stoffer), især CR1 om tilberedning af glasurer og farver og CR5 om sprøjtning af dem, samt HSE’s grundlæggende om fit-test.
Den Europæiske Union: Direktiv (EU) 2017/2398 fastsætter den bindende grænseværdi for silica; hver medlemsstats egen grænseværdi og dens nationale myndighed for arbejdsmiljø står under Grænseværdier ovenfor. ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, offentliggør klassificeringer som dem for borater.
Australien: Safe Work Australias sider om krystallinsk silica og silikose.
New Zealand: WorkSafe New Zealand fastsætter grænseværdierne for arbejdspladser; MBIE’s historik over standarden for silica giver datoerne.
Ovne: Skutts vejledning om ovnrummet, Ortons og CCSA’s faktaark om røggas fra ovne og frem for alt ovnens egen brugsanvisning.